Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Ny præst i Hørsholm Kirke

Ny præst i Hørsholm Kirke
Udgivet tir d. 1. nov 2022, kl. 12:00
Nyheder

Fra første december har Hørsholm Kirke fået en ny præst: Stort velkommen til Andreas Thom. Andreas kommer fra Glostrup Sogn og bliver officielt indsat i Hørsholm Kirke den 18. december af provst Hans-Henrik Nissen. Nedenfor kan du læse et interview med Andreas og høre lidt om, hvem han er, og hvad han står for. 

Foto: Peter Brandt Baumgartner


Hvorfor har du valgt at blive præst?

Jeg har aldrig været den store planlægger af mit eget liv. Jeg valgte at læse teologi af den simple grund, at fagene på teologi interesserede mig, og mere tænkte jeg ikke over det. Som en naturlig følge af at være teologistuderende begyndte jeg imidlertid at gå fast i kirke, og når jeg ser tilbage, kan jeg se, at min tro er blevet næret og formet af at gå i kirke, synge salmerne, gå til alters og høre læsninger og prædikener. Jeg prøver, når jeg holder gudstjeneste at formidle det, som jeg synes, at jeg modtog dengang:  tro, håb, styrke og mod til at være et rigtigt menneske. Nogle gange også et åndeligt spark bagi, når der er brug for det. Senere efter min ordination har jeg mødt mennesker, som har haft en anden vej ind i kirken. Fx igennem diakoni og trangen til at gøre en forskel for andre mennesker. Deres tilgang har smittet af på mig og også formet min identitet som præst. Men jeg vil hellere sige, at præstegerningen er noget, som jeg er vokset ind i, end det er noget, som jeg har valgt.

 

Hvad glæder du dig mest til ved at skulle starte som præst i Hørsholm?

Jeg glæder mig til at møde menigheden i alle dens former: børnehavebørn, større børn, konfirmander, forældre, ældre osv. Jeg glæder mig til at stifte nærmere bekendtskab med Hørsholms måde at være kirke på. Jeg synes allerede, at jeg kan fornemme en glæde hos jer ved at holde gudstjeneste og ved at invitere indenfor til fællesskab i kirke og sognegård.  Og så glæder jeg mig til at finde den måde, som jeg skal være præst på netop hos jer.

 

Hvad er efter din mening det mest centrale i den kristne tro?

Det er forkyndelsen af Guds tilgivelse og totale af accept af mennesket, som det er med alle dets mangler og uperfektheder. Derfor er et mine yndlingssteder fra bibelen også dette fra Romerbrevet: ”For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter  eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.” (Rom 8,38f)

 

Hvilken rolle kan/bør kirken spille i det moderne menneskes liv?

Kirken skal være det sted, hvor mennesker kan føle sig hjemme og accepteret som dem, de er. Det skal være et fristed fra sagsbehandlerens, psykiaterens, arbejdsgiverens eller ens eget vurderende blik. Det skal være et fristed fra krav om at skulle være en bedre version af sig selv.

 

Hvad vil det sige at være kirke?

Kirken er et fællesskab af mennesker, som hører Gud til. Man kan se kirken, som en fortsættelse af Jesu fællesskab med toldere og syndere. Altså at vi som kirke er et fællesskab af uperfekte mennesker, som Gud har valgt at være sammen med uden anden begrundelse, end at han elsker os.

 

Hvad bliver din største udfordring, når du starter som præst ved Hørsholm Kirke?

Det synes jeg er svært at svare på forhånd. Men den udfordring, som jeg altid har holdt mig for øje i hele men præstegerning, er at være i samklang med min menighed og prøve at fornemme, hvad der rører sig, og hvad der er brug for netop nu og her.

 

Hvad tager du med der hvor du kommer fra?

I Glostrup har kirken formået en at spille en stor rolle i byens liv. Den betyder kolossalt meget ikke mindst for mange udsatte og sårbare grupper i byen, og den er et socialt holdepunkt for mange, som ellers ville være ensomme. Den meget konkrete måde at være kirke på, har jeg lært enormt meget af.

 

Mener du, at der findes der en kristen etik?

Det korte svar er nej. Jeg mener ikke, at kristendommen indeholder en helt særlig etik. Men jeg mener, at der i kristendommen ligger en tilskyndelse til at være på forpligtet overfor sit medmennesker, og at der ikke gives nogle gode undskyldninger for at unddrage sig den pligt. Og så mener jeg, at der i erfaringen af Guds tilgivelse og accept ligger en tilskyndelse til at gå ud og gøre ligeså. Derfor plejer jeg også at afslutte hver konfirmationsforberedelsestime med at synge dette salmevers:

 

Gå da frit, enhver til sit

Og stole på Guds nåde!

Da får vi lyst og lykke til

At gøre gavn, som Gud det vil

På allerbedste måde!