Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Restriktioner - orientering

Restriktioner - orientering
Udgivet man d. 20. dec 2021, kl. 11:05
Nyheder

Hørsholm Kirke følger naturligvis alle gældende restriktioner for at mindske risikoen for smite! 

Fra den 17. januar gælder følgende: 

Der er ikke længere nogen arealkrav. Det betyder, at man igen må være flere end 100 personer i Hørsholm Kirke ved gudstjenester og kirkelige handlinger. Ved indgang og udgang og når man sidder i kirken, bedes du fortsat holde afstand til alle, du ikke bor sammen med. Der skal bæres mundbind i kirken, når man går ind og ud. Man må tage mundbindet af, når man sidder ned. Vi henstiller til alle, at de lader sig teste forud for deltagelse i gudstjenester. OBS! Man skal kunne fremvise et gyldigt coronapas, hvis der er flere end 100 mennesker i kirken. 

Det er altid muligt at følge gudstjenesterne live på YouTube.

Sognegården er i øvrigt lukket for aktiviteter og udlejning indtil den 31. januar. Kirkekontoret er dog åbent. Ring 45 86 00 97.