Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Højmesse: Det er naturligt at tvivle

Dato
Søndag d. 12. juni 2022, kl. 10:00
Sted
Hørsholm Kirke, Kirke Alle 1, 2970 Hørsholm
Medvirkende
Nina Raunkjær

"Alle dage, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende!" sagde Jesus til disciplene på bjerget, inden han fór til himmels, og til os, da vi blev døbt. Alle dage er han med os, indtil vi når frem til indgangen til Gud i evigheden. Og af og til har vi vel følelsen af at stå med Jesus bjerget med frit udsyn hele vejen rundt som den del af disciplene, der dengang stod dér med Jesus på bjerget og tilbad ham. På de dage er det bare stort og selvfølgeligt og rimeligt nok, at Gud naturligvis tæller mine hovedhår og har styr på mine dage og ved, hvordan det ender. Men der findes jo også de dage, hvor vi måske nok stadig befinder os på bjerget, men hvor skyerne hænger lavt så udsynet er begrænset, og man har det som den del af disciplene, der stod dér dengang over for Jesus, og tvivlede.