Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Forårskoncert med Kirkekoret

Dato
Onsdag d. 1. juni 2022, kl. 19:30

Hørsholm Kirkes Kor giver koncert i kirken med et skønt forårsprogram, som spænder fra renæssancen til vor tid. Man vil bl.a. kunne høre musik af danske Mogens Pedersøn, der virkede ved Chr. IVs hof, musik af den franske komponist Maurice Duruflé og fra nyere tid musik af estiske Arvo Pärt og norske Ola Gjeilo. Derudover vil der være kendte midsommerklassikere som ”Danmark nu blunder den lyse nat” og den meget populære svenske ”Sommersalme” (”Sommarpsalm”)

Dirigenter for koret er Kristoffer Frederickson og Erik Hildebrandt-Nielsen. Ved orglet sidder Peter Hougaard – alle tre organister ved Hørsholm Kirke.

Koncerten varer ca. 1 time, og der er gratis adgang.