Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Foredrag med Justine Mitchell: Når troen omsættes til praktisk arbejde

Dato
Torsdag d. 2. november 2023, kl. 19:00
Sted
Hørsholm sognegård, Barakstien 2, 2970 Hørsholm

Justine Mitchell er daglig leder af spise- og værestedet for hjemløse Hugs & Food i København. Hun sætter mennesket i fokus og møder de hjemløse med værdighed, respekt og omsorg. I Hugs & Food står ingen udenfor, men bliver budt indenfor i et fællesskab, der kan rumme forskellighed og skæve eksistenser.

Justine Mitchell har gået pilgrimsturen til Santiago de Compostella med nogle af brugerne og haft dem med til audiens i Vatikanet. Kom og bliv smittet af hendes engagement.

Entré 50 kr. i døren.