Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Forfatterforedrag: Caroline Albertine Minor

Dato
Onsdag d. 8. november 2023, Kl. 19:00 til kl. 20:30
Sted
Hørsholm sognegård, Barakstien 2, 2970 Hørsholm
Medvirkende
Andreas Thom

Dette efterår tilbyder Hørsholm Kirke i samarbejde med Hørsholm Bibliotek en unik mulighed for at få litteraturdepoterne fyldt godt op, når vi i fællesskab inviterer til  forfatterforedrag med tre yngre danske samtidsforfattere..

De tre foredrag vil finde sted skiftevis på Hørsholm Bibliotek og i Hørsholm Sognegård og vil blive faciliteret af sognepræst Andreas Thom og litteraturformidler på Hørsholm Bibliotek, Signe Thomsen. 

Foredragene tager udgangspunkt i en udvalgt roman af hver enkelt forfatter, som det vil være en fordel at have læst inden foredraget. Fælles for de tre udvalgte romaner er at de  beskæftiger sig med de mere spirituelle sider af tilværelsen ­– åndelighed, kristendom eller det at tro på noget større.

Datoerne er fastlagt til:

2. okt. kl. 19 (Hørsholm bib) Ingrid Nymo: Kloster (2021)

8. nov kl. 19 (Sognegården) Caroline Albertine Minor: Velsignelser (2017)

11. jan. kl. 19  (Sognegården) Rasmus Daugbjerg: Trold (2022)

Til foredragene vil det være muligt at få svar på nogen af de mange spørgsmål, der utvivlsomt dukker op under læsningen af romanerne. 

Billetter til hvert foredrag koster 30 kr og kan købes på Hørsholm Biblioteks hjemmeside fra 7. august

Foredragsrækken er støttet af Hørsholm Menighedshusfond.