Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

UDSKUDT Temagudstjeneste: Hor, håb og herlighed

Dato
Søndag d. 17. januar 2021, Kl. 16:00 til kl. 17:30
Sted
Hørsholm Kirke, Kirke Alle 1, 2970 Hørsholm
Medvirkende
Per Melhof

VI ER DESVÆRRE NØDT TIL AT UDSKYDE VORES FIRE TEMAGUDSTJENESTER - FORMODENTLIG TIL FEBRUAR! Hold øje med hjemmesiden for nye datoer!

Jeremias får den meget lidt misundelsesværdige opgave at træde frem som profet på kanten af den krig, der betød udslettelse af kongeriget Juda, nedbrænding af templet i Jerusalem og deportering til Babylon af den religiøse og politiske overklasse. Jeremias opfordrede folket til at overgive sig til babylonerne, der var ved at gøre klar til angreb. Han så den fjendtlige hær som Guds rimelige straf over folkets afgudsdyrkelse. Derfor skulle de omvende sig og overgive sig frivilligt.

Det var ikke populær tale, og Jeremias klager forståeligt nok over sin opgave og ikke mindst over de konsekvenser, hans tale som profet får for ham selv! Han mishandles og fængsles. Men der er andet end jeremiader hos profeten. Der er også forventningen om, at det en dag vil blive bedre: At den gamle aftale mellem Gud og mennesker, som kom med de ti bud, vil blive afløst af en helt ny aftale, hvor tilgivelse vil være afgørende. Den gamle aftale var skrevet på stentavler, den nye skal stå i menneskers hjerter.