Spaghettigudstjenester

Den første tirsdag i  de fleste måneder er der spaghettigudstjeneste i Hørholm Kirke kl. 17.15. Efter gudstjenesten går vi over i Sognegården og spiser spaghetti med kødsovs. For voksne koster det 20 kr. og for børn er det gratis. Vi holder også en grødgudstjeneste for børn i november, hvor vi synger julen velkommen.

Lidt om vores spaghettigudstjenester:

Spagettigudstjenester er blevet populære i mange kirker. Og det er der god grund til. Spaghettigudstjenesten henvender sig til de små børn, som ofte finder almindelige gudtjenester lange og svært tilgængelige. Det er en anderledes gudstjeneste: den er kort og uhøjtidelig og forsøger at kombinere det teologiske med det pædagogiske.  Den tager udgangspunkt i noget, vi nemt kan forholde os til og snakke om og så serveres der -  som navnet antyder  - spaghetti med kødsovs bagefter. 

En spaghettigudstjeneste i Hørsholm Kirke varer typisk 30-40 minutter. Vi synger salmer og sange, beder en bøn, og præsten fortæller en historie fra bibelen.  Formålet er at nå børnene på deres niveau, der hvor de er. Derfor er der ikke nogen prædiken. Formen er uformel og involverende. Børnene får lov til at deltage aktivt og komme med deres tanker og refleksioner i løbet af gudstjenesten. 

Sidst men ikke mindst er der en anden – men meget vigtig – dimension ved spaghettigudstjenesten; det er en mulighed for familiesamvær på tværs af generationerne. I en travl hverdag er det nogle gange svært at finde tid til bare at være sammen. Spaghettigudstjenesten er en mulighed ikke bare for at introducere børnene til Kirken, men for at gøre det sammen som familie. Der åbnes en lille stressfri zone i hverdagen, hvor børn og forældre og meget gerne bedsteforældre kan hygge sig sammen, få en fælles oplevelse, spise et måltid sammen -  og ikke mindst spare madlavning, borddækning, oprydning og opvask.

Kom og vær med. Vi glæder os til at se jer!

Spagthettigudstjenester

02
APR

Spaghettigudstjeneste om at finde en skat

Dato: 
Tirsdag d. 2. april 2019, Kl. 17:15 til kl. 18:00
Le Klint