Studiekreds: Det nye testamente læst tematisk og kronologisk

Hen mod foråret 2019 går vi videre med læsningen af Det Nye Testamente tematisk og kronologisk.

Vi har i efteråret 2018 arbejdet med den tidligste gudstjeneste og læst de ældste tekstdele i Det Nye Testamente, salmefragmenter, der fortæller om den tidligste kirkes forestillinger og tanker om Gud. Vi har arbejdet med den tidligste menigheds forventning om, at Herrens genkomst og Gudsrigets oprettelse var umiddelbart forestående, og vi har læst eksempler på kristen apokalyptik i form af Johannes Åbenbaring, Markusevangeliets kapitel 13 og de øvrige fragmenter af denne gamle jødiske genre, som har fundet vej ind i Det Nye Testamente. Endelig har vi arbejdet med autoritet i de tidligste menigheder, om apostlenes autoritet og det apostolske brevs betydning helt tilbage fra Paulus første rejse. Dérfra fortsætter vi i det nye år. Ud over Det Nye Testamente vil vi benytte Geert Hallbäcks bog ’Det Nye Testamente – En lærebog’ som disposition for læsningerne.

5. december, kl. 19-21 i konfirmandstuen, Sdr. Jagtvej 1
Vi går videre med Paulus og det apostolske brev og forsøger at indkredse de vigtigste anliggender hos Paulus.
Forberedende læsning: Galaterbrevet, Første og Andet Korintherbrev (igen) og Filipperbrevet (igen)

NB! AFLYST! 16. januar, kl. 19-21 i konfirmandstuen, Sdr. Jagtvej 1

27. februar, kl. 19-21 i konfirmandstuen, Sdr. Jagtvej 1
Det apostolske brev og den senere formaningslitteratur
Vi vil afslutte arbejdet med det apostolske brev ved at se efter de læremæssige sider af Paulus’ tænkning, som kommer til udtryk i Romerbrevet. I forlængelse af dette vil vi tage fat i den såkaldte parænese, den formanende litteratur, der forsøger at give anvisninger for livet i dagligdagen i de tidlige kristne menigheder?
Forberedende læsning: Romerbrevet og Jakobsbrevet
 

13. marts, kl. 19-21 i konfirmandstuen, Sdr. Jagtvej 1
Evangliet om den jordiske Jesus

Denne aften vil vi tage fat på den nyskabelse, det var at skrive en sammenhængende fortælling om det liv, Jesus havde levet, og hvilken betydning det liv skal tillægges. Oprindelig har man i den tidlige kirke fortalt enkelte fortællinger ved gudstjenesterne: ord af Jesus, nadveror, men også lidt mere omfattende beretninger: lignelser, lære, helbredelser og andre undere. Men på et tidspunkt samles og ordnes materialet til en forholdsvis sammenhængende fortælling. Dermed opstår genren ’evangelium’! Hvad er det ordnende princip, og hvorfor fortælles der, som der fortælles?
Forberedende læsning: Markus-evangliet og Matthæus-evangliet.

10. april, kl. 19-21 i konfirmandstuen, Sdr. Jagtvej 1
Frelsens historie

Allerede det at skrive ned, og især det at skrive evangelier, er udtryk for en svækket forventning om, at Gudsriget skulle være lige om hjørnet. Det er tydeligt hos Markus og Matthæus, men det bliver endnu tydeligere, når vi når til Lukas, der med evangelium først og Apostlenes Gerninger, som bind 2, tydeligt har en forestilling om, at apostlenes og kirkens tid efter Kristi død og opstandelse, rummer betydning i sig selv for menighedens liv. Lukas skriver ’historie’!
Forberedende læsning: Lukas-evangliet og Apostlenes Gerninger

Samme aften tager vi: Autoritetens stemme – de pseudonyme breve og kristendommens indpasning i den omgivende verden
Jesus vendte ikke hurtigt tilbage, som de først havde forventet. Derfor måtte menighederne finde ud af, hvad der skulle gælde som ret fortolkning af kristendom, hvilken tradition var den rette, hvilke institutioner havde kirken brug for, og de måtte afklare kirkens forhold til den omgivende verden. Vi vil også kort opholde os ved de såkaldte ’kunstbreve’, der ikke er breve i oprindelig forstand, men teologiske småskrifter.
Forberedende læsning: Kolosserbrevet (igen), Efeserbrevet (igen), 1. og 2. Tmotheusbrev, Titrusbrevet, 1. og 2. Petersbrev, Judasbrevet og Hebræerbrevet

 

24. april, kl. 19-21 i konfirmandstuen, Sdr. Jagtvej 1
Det meditative evangelium

Vi afslutter læsningen af Det Nye Testamente med det form- og indholdsmæssigt enestående evanglium og de breve, der tillægges Johannes. Det har helt sin egen stil. Alt står helt stille, næsten som et maleri af Hammerhøi fortid, fremtid og nutid smelter sammen i stor poesi.
Forberedende læsning: Johannes-evangliet og Johannes' breve

Studiekreds: Det nye testamente

Der er ingen begivenheder.