Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Nordsjællands Juniorkor

           

Nordsjællands Juniorkor 

Nordsjællands Juniorkor er for piger og drenge fra 3. - 5. klasse, der ønsker at lære at synge og optræde sammen med andre. Det kræver ingen forkundskaber at deltage i vores to Juniorkor i hhv. Hørsholm og Kokkedal, og du behøver ikke at have sunget i Børnekoret for at deltage.

I Juniorkoret lærer du:

  • at synge rent sammen med andre
  • at udvikle din stemme på en sund og udfordrende måde
  • node- og rytmelære samt solfege-sang
  • at følge en dirigent
  • flerstemmig sang
  • blandet repertoire af både klassisk/rytmisk, kirkelig/verdslig musik.

Juniorkorene i både Kokkedal og Hørsholm synger både klassiske og moderne sange. De lærer kendte salmer og synger flerstemmigt. Ved de ugentlige korprøver er der både plads til at koncentrere sig om at lære nye sange, at have det sjovt med indlæringen og at repetere de sange som sangerne elsker.

Vores to Juniorkor vil optræde sammen og hver for sig ved koncerter og have korprøver sammen ind imellem – og vores to dygtige korledere vil jævnligt følge hinandens arbejde.

Juniorkorene optræder ved børne- og familiegudstjenester i provstiets kirker i forbindelse med fx Halloween, julekoncerter, forårskoncerter og sommerkoncerter.

 
 

Juniorkoret øver torsdage kl. 16.30 - 18.00 i Hørsholm sognegård, Barakstien 2, 2970 Hørsholm

Koret ledes af Cille Buch, som kan kontaktes på:
Telefon: 6029 3860
E-mail: fredensborgkor@hotmail.com

Det koster 800 kr. om året at være med i koret - klik her for tilmelding.

Læs mere om Nordsjællands Korskole her, eller kontakt  Cille for nærmere information.