02/12/2024 0 Kommentarer
Nytårsgudstjeneste: Bobler, konflikter og kærlighed
Nytårsgudstjeneste: Bobler, konflikter og kærlighed
Kig op, for nytåret er her! Tiden flyver, og verden kalder på os hver især: Kalder på vores personlige stillingtagen og ansvar. Vi får foræret en frisk start, siger vi, så vi kan tage fat på alle opgaverne og problematikkerne, der hører til 2025. Samtidig må vi tørt konstatere, at et årsskifte er så trivielt som tænkes kan. Årsskiftet afslører noget begrænset ved tiden: Gentagelser, uløste konflikter, tilbagevendende emner, der spolere den gode stemning. Dermed er årsskiftet også anledning til at tale om det utrolige løfte, som Gud giver: At mennesker har en plads i evigheden. Det evige og det endelige, tiden og evigheden bliver knyttet sammen nytårsdag. Evangeliefortællingen er nemlig helt kort, at Jesus er både Gud og menneske. Evig og endelig. Og det er med denne overskrift, at kristendommen tilbyder sine budskaber til året 2025.
Vær opmærksom på, at grundet malerarbejder i kirken, bliver nytårsgudstjenesten holdt i kapellet på Hørsholm Kirkegård. Efter gudstjenesten ønsker vi hinanden godt nytår med bobler.
Kommentarer