Praktisk info til bedemænd

For at der ikke skal opstå forvirring i forhold til rollefordelingen mellem bedemand og kirketjener er her  information om, hvilke opgaver vores kirketjenere er behjælpelige med.

  • Kisteankomst forventes ca. 1 time før. – Hvis et tidligere tidspunkt ønskes kontaktes kirketjeneren på telefon 23 23 26 70 eller 23 23 04 70 for aftale.
  • Kirketjeneren kører katafalken frem og lægger rampen på trappen.
  • Kirketjeneren kører kisten på plads i kirken.
  • Bedemanden sætter rampen på plads.
  • Kisten kan under normale omstændigheder ikke åbnes i kirken. Om der foreligger særlige omstændigheder, og i så fald hvordan, afgøres af den præst, som står for handlingen.
  • Kirken pyntes efter kirketjenerens anvisning.
  • Bedemanden stiller med det antal bedemænd/medhjælpere der er nødvendigt for at kunne håndtere det antal af blomster der forventes til bisættelsen/begravelsen.
  • Når rustvognen efter endt bisættelse/begravelse er kørt med kisten, indsamles og afhentes alle blomster af en bedemand/medhjælper. Ønskes et andet tidsforløb, skal det aftales forud med kirketjeneren.